Fortælleteknik

...

Synsvinklen og perspektiverne peger på digtets hovedtema

Synsvinklen i ”Sig nærmer Tiden” er indre. Det er den, fordi digtet bliver fortalt af et lyrisk jeg, og som udgangspunkt er der altid indre synsvinkel, når der er et lyrisk jeg. Så ses handlingen eller den situation, som digtet beskriver, nemlig inde fra jeget selv. Det er netop det, der er på færde i ”Sig nærmer Tiden”. Faktisk består det meste af digtet af jegets subjektive refleksioner over sit liv og sin nærtforestående død. 

Vi hører fx, at jeget er vemodigt over det liv, han lever, og at han længes efter et friere liv med flere udfoldelsesmuligheder. Vi får også at vide, at han ikke er egentligt ked af, at han skal dø. Resten af digtet udgøres på samme måde af jegets tanker og følelser. Derfor fremstår digtet som jegets personlige overvejelser og refleksioner over sit liv.

I forlængelse af det giver det nærmest sig selv, at perspektivet i digtet er subjektivt. Det skyldes netop, at digtet er én lang, subjektiv refleksion over jegets liv, hvor alt forstås ud fra jegets eget perspektiv. 

Samtidig er perspektivet også eksistent…