Rim og rytme

...

Rytmen i digtet er nogenlunde fast 

Overordnet set kan vi sige, at stroferne i ”Sig nærmer Tiden” har et jambisk præg. Det har de, fordi versene i digtet er dominerede af jamber. En jambe består af først en tryksvag stavelse og dernæst en trykstærk stavelse (ᴗ –). Der optræder også anapæster med jævne og regelmæssige mellemrum i digtet. 

En anapæst består af to tryksvage stavelser efterfulgt af en trykstærk stavelse (ᴗ ᴗ –). Jamberne er dog de mest talrige i digtet.

Den nogenlunde regelmæssige skiften imellem jamber og anapæster får rytmen i digtet til at fremstå tilnærmelsesvis fast og bunden. 

Rytmen i ”Sig nærmer Tiden” virker altså nogenlunde fast. Det er med til at give digtet et harmonisk og meningsfuldt udtryk. Samtidig peger den bun…