Forstå teksten

På denne side hjælper vi dig med at forstå teksten i digtet ”Sig nærmer Tiden” af St. St. Blicher. Da digtet er skrevet i 1838 kan der være ord eller vendinger, som kan være svære at forstå. Dem har vi forsøgt at forklare her på siden. Vi har også skrevet uddybende forklaring til stroferne.

Hvis du har behov for flere ordforklaringer, end vi giver her, kan du fx slå op på www.ordnet.dk. Her finder du både nye og ældre ordbøger. Mange ord kan miste eller ændre deres betydning med tiden, så derfor er det en god idé at tjekke forklaringerne i Ordnets Ordbog over det danske sprog, som også dækker de ældre betydninger. 

Sig nærmer Tiden

(Præludium)

Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk! 
    Jeg hører Vinterens Stemme; 
Thi ogsaa jeg er kun her paa Træk, 
    Og haver andensteds hjemme.

Jeg vidste længe, jeg skal herfra; 
    Det Hjertet ikke betynger, 
Og derfor lige glad nu og da 
    Paa Gjennemreisen jeg synger.

Jeg skulde sjunget lidt meer maaskee — 
    Maaskee vel ogsaa lidt bedre; 
Men mørke Dage jeg maatte see, 
    Og Storme rev mine Fjædre.

Jeg vilde gjerne i Guds Natur 
    Med Frihed spændt mine Vinger; 
Men sidder fast i mit snævre Buur, 
    Det allevegne mig tvinger.

Jeg vilde gjerne fra høien Sky 
    Udsendt de gladere Sange; 
Men blive maa jeg for Kost og Ly 
    En Stakkels gjældbunden Fange.

Tidt ligeveltil en Smule Trøst 
    Jeg ud af Fængselet titter; 
Og sender stundom min Vemodsrøst 
    Med Længsel gjennem mit Gitter.

Lyt og, o Vandrer! til denne Sang; 
    Lidt af din Vei du hidtræde! 
Gud veed, maaske det er sidste Gang 
    Du hører Livsfangen qvæde.

Mig bæres for, som ret snart i Qvel 
    At Gitterværket vil briste; 
Thi qviddre vil jeg et ømt Farvel; 
    Maaske det bliver det sidste.