Analyse

På de følgende sider kan du læse vores analyse af digtet ”Sig nærmer Tiden” af St. St. Blicher. Digtet er også kendt som ”Præludium”. I vores analyse kommer vi ind på alle de væsentligste ting, som det er godt at fokusere på, når du laver en analyse af dette digt. Ud over hjælp til analyse får du også arbejdsspørgsmål, som kan sætte dig i gang på egen hånd, samt vores bud på fortolkning og perspektivering.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores analyse af ”Sig nærmer Tiden”:

Der peges både tilbage og frem i tiden i digtet

I ”Sig nærmer Tiden” er der ikke en fornemmelse af et klassisk tidsforløb – digtet strækker sig eksempelvis ikke over en længere tidsperiode, hvor der sker en række begivenheder. Alligevel spiller tiden en væsentlig rolle i digtet. Det skyldes, at jeget mere eller mindre implicit forholder sig til tiden og tidens gang.

Det kommer fx til udtryk ved, at der både peges tilbage og frem i tiden. Faktisk peges der frem i tiden allerede i digtets første vers: ”Sig nærmer Tiden, da jeg maa væk!” Det lyriske jeg forudser her, at han vil dø i den nærmeste fremtid. Derfor bliver den tid, der går, pludselig meget relevant.

I strofe 3-5 ser jeget til gengæld tilbage på den tid, der er gået. Her reflekterer han over det liv, han har levet. Hele digtet fremstår faktisk som én lang refleksion eller tankerække over jegets liv. Dermed forholder jeget sig overordnet til tiden, som et vilkår for livet. Livet forstås umiddelbart som trækfuglens ophold et bestemt sted og altså som noget statisk og stillestående. Dette afbrydes imidlertid af en bevægelse, idet døden sammenlignes med fuglens træk mod varmere himmelstrøg. I denne metaforik ser vi tydeligt den kristne indflydelse i digtet. Døden er ikke en afslutning, men en afrejse mod det evige liv.