Personkarakteristik

Jegfortælleren beundrer andalusiernes livslyst

Jegfortælleren i ”Sevilla” er en rejsende, der er på besøg i byen. Han beskriver byen, dens historie og indbyggernes særlige kendetegn. Rejseberetningen er fuld af beundring for den glæde og livslyst, der præger tilværelsen i Sevilla. Selv de få gange, hvor jegfortælleren bliver lidt ironisk i sin beskrivelse af andalusiernes vilde væsen, skinner beundringen igennem. 

Jegfortælleren er imponeret af, hvor lidt borgerne i Sevilla lader sig styre af kirken og kapitalismen. De lader sig hverken tæmme af kirkens kristelige moral eller kapitalismens krav om en høj arbejdsmoral. I stedet lader de sig styre af lysten og glæden: 

For den glade Seviljaner er kun ét helligt - Glæden selv. Alt hvad der vil dæmpe den, ægger ham til Spot; Fromheden i hans eget Sind fylder ham med blasfemisk Trang, der synes at vokse med Styrken af hans Gudsfrygt. 

Jegfortælleren er imponeret over den frihed til at fornøje sig, som andalusierne føler. Han bemærker, at de 130 årlige helligdage ikke er nok til at afvikle alle de festligheder, som byen flyder over med. Derfor er nætterne også fulde af fest og sang. 

Fortællerens beundring virker oprigtig, selv om han indimellem lyder ironisk

Flere af fortællerens beskrivelser af folk i Sevilla lyder ironiske overdrivelser. Men ikke desto mindre er det tydeligt, at jegfortælleren beundrer den utæmmelige glæde og livslyst – også når den tager overhånd. 

Et tydeligt eksempel på dette finder vi i slutningen, hvor en fængselsbetjent forklarer jegfortælleren, hvor svært det er at forhindre de indsatte i at spille hasard. Andalusierne er uforbederlige gamblere. De finder altid noget at spille om, fordi de ikke kan undvære væddemålets spænding. Efter sin lille klagesang inviterer fængselsbetjenten jegfortælleren med på casino – helt uden selv at indse, at han derved ikke er spor bedre end de indsatte, han lige har beklaget sig over: 

»Det nytter ingenting, for Lidenskab gør opfindsom. Men - for at tale om noget andet - har De været i Officerernes Kasino? Der maa De med hen - lu...