Komposition og genre

Handlingen er episodisk opbygget

Handlingen i ”Sevilla” er episodisk i sin opbygning. Det vil sige, at rejseberetningen springer fra den ene episode til den næste uden nogen klar logik eller sammenhæng. Hver episode beskriver et særligt eksempel på de overordnede karaktertræk ved byen eller dens indbyggere. Jegfortælleren er det eneste, der binder de forskellige dele sammen til en større helhed. 

Der er altså ingen fremadskridende handling i ”Sevilla”. Den ene episode fører ikke naturligt over i den næste, og vi kan sagtens forestille os, at der kunne have været byttet rundt på rækkefølgen, uden at det ville have forstyrret tekstens overordnede betydning. Indledningen er dog en undtagelse fra den episodiske opbygning, fordi Sevilla her beskrives gennem en zoombevægelse, hvor vi først ser byen på lang afstand og derefter får genfortalt byens historie. Så følger en beskrivelse af livet i byens gader, der bringer os helt tæt på forholdene i Sevilla. Men herefter begynder teksten at springe på en mere episodisk måde. 

Først får vi en beskrivelse byens kirker og det særlige religiøse liv. Derefter springer teksten til en beskrivelse af, hvordan livet ændrer sig i byen om vinteren. Så følger endnu et spring til en beskrivelse af tobaksarbejderne, som fører over i en beskrivelse af sevillanernes rygevaner, og ender i en beskrivelse af tobaksfabrikken. 

Til sidst foretager teksten endnu et stort spring til byens julelotteri, der er et eksempel på sevillanernes spilleglæde, inden uddraget slutter i et fængsel i...