Her får du hjælp til at analysere digtet ”Rungsteds Lyksaligheder. En Ode.” af Johannes Ewald. Digtet er skrevet i 1773 og trykt i avisen Kiøbenhavns Adresse-Contoirs Efterretninger i 1775.
Du får resumé og ordforklaringer, så du får en bedre forståelse af digtet. Derefter er der arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt igang med din analyse.
Vi gennemgår så de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen.Til sidst hjælper vi dig med at fortolke og perspektivere det.
Desuden kan du høre vores podcast, hvor vi går endnu mere i dybden.
Analysehjælpen kan give dig en god start på dit eget arbejde, hvis du skal fremlægge om digtet eller skrive en opgave. Du kan dog også bruge den, hvis du bare vil forberede dig til timerne.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Der er besjælinger af naturen
Der er en del billedsprog i "Rungsteds Lyksaligheder". Det vigtigste er de besjælinger af naturen, som finder sted i de første strofer. Et eksempel er denne beskrivelse af dyrene, som giver dem en nærmest menneskelig bevidsthed:
Hvor Hiordene brøle,
Mod Skovens letspringende Sønner,
Og puste, og føle
Den Rigdom, i hvilken de stønner —
Dyrene kan ”føle” naturens skønhed og rigdom, ifølge det lyriske jeg. De er ikke bare i naturen, men de er ligefrem bevidste om, at den er dejlig.
Naturen bliver også besjælet i et udtryk som ”den undrende Skov”. Det er, som om naturen selv bliver forbløffet over at blive indfanget så smukt og nøjagtigt i digtet.
Besjælingerne er med til at understrege digtets panteistiske tanke om, at Gud er til stede i alting:
Hvert Blad, hvor mit Øye
Fandt Præg af den Høye,
Besjælingerne viser sprogligt, at den guddommelige ånd er nærværende i naturen. Vi kan også læse du'et i sidste strofe som en personifikation af naturen i sig selv.
