Podcast

Vi skal tale om "Rungsteds Lyksaligheder. En Ode", som er et digt af Johannes Ewald fra 1773. Det er Birgitte og Line, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om digtet. Birgitte, hvad er det for et digt, vi har gøre med her?

Jamen, som du sagde, så er det en ode, og det er et højtideligt hyldestdigt, så det vil sige det digte, hvis formål er at hylde eller rose noget bestemt. Det kan vi så vende tilbage til, hvad det helt konkret er, der bliver hyldet her. 

Vi skal måske også lige hurtigt runde  baggrunden, altså Johannes Ewald. Han levede, det man kunne kalde lidt udsvævende liv med med masser af af druk og damer og ikke noget fast arbejde. Til gengæld ville han gerne være digter. Han lider også af gigt og var ret plaget af det. Her i 1773 er han på rekreationsophold på Rungsted Kro, altså han er her simpelthen for at komme til kræfter igen, fordi han er fuldstændig udmattet af af druk og gigt. 

Det kan være, vi også lige skal sige lidt om kompositionen, fordi vi kan dele det her digt ind i tre hoveddele. 

Strofe 1 til 4 er meget scenisk med beskrivelse af naturen omkring Rungsted, som han sidder og kigger rundt på. 

Strofe 5 til 8 handler om den ånd, der er i naturen, og det er meget typisk for romantikken. Det kan vi også vende tilbage til. Men det handler også om, at man som digter kan sidde og få en nærmest ekstatisk vild erkendelse af, hvordan verden hænger sammen. Og den erkendelse kan man så forsøge at give videre til andre.

Den tredje og sidste del er så strofe 9, som afviger lidt fra de andre strofer, fordi her går det op for én, at digtet er faktisk henvendt til en kvinde.