Komposition og genre

Digtet er en ode

Som undertitlen antyder, er ”Rungsteds Lyksaligheder. En Ode.” et hyldestdigt. Titlen antyder også, at det først og fremmest er Rungsted, der bliver hyldest i digtet. Det er dog kun delvist sandt. 

Digtet hylder nemlig Rungsted og naturen omkring Rungsted, men det hylder også Gud – og især hylder det lyriske jeg sin egen indsigt og sine evner som digter. 

Naturen er Guds skaberværk, men det er digterens følsomhed og udtrykskraft, som for alvor naturens og Guds storhed til at træde tydeligt frem. På den måde er digterens skaberværk mindst lige så storartet som Guds. 

Digtets hyldest til Rungsteds natur er altså både en hyldest til Gud og til jegets egen digtekunst. 

Digtet har en fast form

Digtet består af ni strofer, som hver indeholder otte vers. Hver strofe er ensartet opbygget med hensyn til rim- og rytme. Digtet har med andre ord en fast form, som understøtter den fornemmelse af harmoni og sammenhæng i naturen, som det lyriske jeg føler i digtet.

Der er et fast rimmønster

Digtet har et fast rimmønster, som kombinerer krydsrim og parrim. Der er krydsrim i de første fire vers i hver strofe, men der er parrim i de sidste fire. Som eksempel kan vi fremhæve rimene i anden strofe:

Hvor Hiordene brøle,
      Mod Skovens letspringende Sønner,
Og pu...