Sprog
- Digtet har en høj sproglig stil
- Apostrofer er med til at give digtet dets høje sproglige stil
- Digtet skifter fra nutid til datid
- Der er mange verber i lang tillægsform i første halvdel af digtet
- Der er mange sanseord
- Der er besjælinger af naturen
- Tegnsætningen spiller en stor rolle for tonen
- Kvinden i sidste vers kan være en personifikation af naturen
Digtet har en høj sproglig stil
Digtet er skrevet i en meget høj sproglig stil, som det hører sig til for en ode. En af de ting, der gør stilen høj, er sætningsopbygningen i de første fire strofer. Man kan nemlig sige, at de første fire strofer er én lang sætning, som indeholder en masse indskud, der beskriver forskellige træk ved omgivelserne.
Sætningen begynder sådan her i strofe et: "I kiølende Skygger", og den slutter først her i fjerde strofes sidste vers: "Der fyldte Camoenen mit Bryst." Imellem de to vers er der en masse indskud, som ofte begynder med ”Hvor”, f.eks.:
Hvor Hiordene brøle,
Mod Skovens letspringende Sønner,
På den måde kan man sige, at der er en ret tung forvægt i sætningsopbygningen i de første fire strofer. Det er med til at give digtets dets høje stil.
Apostrofer er med til at give digtet dets høje sproglige stil
Apostroferne er et andet sprogligt virkemiddel, som er med til at højne den sproglige stil. En apostrofe er, når det lyriske jeg henvender sig til noget andet end læseren. Man kan også bruge begrebet anråbelse.
Det lyriske jeg anråber Gud flere gange unde...