Politisk meningsdannelse

Politisk meningsdannelse er dannelsen af politiske holdninger. Når man danner sig politiske holdninger, så påvirkes man fra mange sider såsom; familie, venner, socialgruppe, politikere og medierne. På de følgende sider vil vi dykke ned i, hvordan politisk kommunikation gennem medierne påvirker den politiske meningsdannelse.

Vi dækker følgende:

Her kan du læse et uddrag fra siden Andre teorier

Ifølge Kuklinsky og Hurley er vælgerne ikke interesserede i politik. Af den årsag ønsker de ikke at bruge lang til på at sætte sig ind i forskellige spørgsmål. Vælgerne vil derfor bruge genveje eller cues til at træffe politiske beslutninger, så de kan bruge mindst mulig tid på det. En genvej består i at opsøge information, der enten bekræfter eller står i opposition til vælgerens egne normer, værdier og holdninger samt følelser omkring politiske emner og personer. 

Vælgerne vil lede efter genveje i den politiske kommunikation, så de kan tage stilling uden at sætte sig ind i argumenterne. Det kan eksempelvis være, at en vælger har et negativt syn på Konservative. Hvis Konservative fremlægger et forslag, så kan vælgeren bruge genvejen “Jeg kan ikke lide Konservative” til at beslutte, at det er et dårligt forslag uden at lytte til, hvad forslaget går ud på. Et andet eksempel kan være, at en vælger går ind for liberale værdier. Når politikere taler om øget frihed i det offentlige, så vil vælgeren ofte støtte forslaget, fordi ordet frihed er tæt knyttet til liberalisme.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind