Analyse og fortolkning
Her får du hjælp til analyse af myten om Pyramus og Thisbe, som står i 4. sang af Ovids metamorfoser, v. 55-166. Vi gennemgår handlingen og giver idéer til analyse af de centrale temaer og virkemidler. Vi ser også nærmere på, hvordan myten kan fortolkes.
- Vers 55-92: Pyramus og Thisbe må ikke få hinanden og er ulykkeligt forelskede
- Vers 93-127: Thisbe flygter fra en løve og Pyramus begår selvmord
- Vers 128-166: Thisbe vælger at gå i døden sammen med Pyramus
- Fortolkning: En hyldest til kærligheden eller en kritik?
- Oversigt over sproglige virkemidler og træk fra eposgenren
Vers 55-92: Pyramus og Thisbe må ikke få hinanden og er ulykkeligt forelskede
Første del af myten handler om, at naboerne Pyramus og Thisbe er forelskede, men ikke må få hinanden for deres fædre.
Forbuddet mod kærligheden gør, at den vokser
Den unge mand, Pyramus, og den unge kvinde, Thisbe, er naboer i byen Babylon og forelskede. Deres fædre beslutter, at de ikke må blive gift med hinanden, men kærligheden blomstrer alligevel:
Da de var naboer sås de, og dermed begyndte det hele.
Kærlighed blev det så til, og de to ville gerne forloves,
men deres fædre forbød det. Dog kunne de ikke forbyde
kærlighedsluen at flamme i begge de to unge hjerter.
Ingen ved noget. De taler med blikke og tegn, og jo mere
skjul der må lægges derpå, des hedere blir deres elskov. (v. 59-64)
Fædrenes forbud mod forholdet mellem Pyramus og Thisbe kan handle om, at de to familier er fjender, men det hører vi ikke nærmere om. Fædrene kan gøre ægteskabet umuligt, men de kan “ikke forbyde / kærlighedsluen at flamme”, som der står i v. 60-61. En pointe kan være, at kærlighed bryder alle sociale skel og former for fjendskab.
Pyramus og Thisbes kærlighed er ikke socialt acceptabel og må holdes hemmelig, men det gør kun, at den vokser: “jo mere / skjul der må lægges derpå, des hedere blir deres elskov”, he...
