Narcissus

Her finder du hjælp til myten om Narcissus, sådan som den står i 3. sang af Ovids metamorfoser, v. 341-355 og v. 402-510. 

Vi har en side med resumé og ordforklaringer, der hjælper dig med at forstå teksten. Derefter ser vi nærmere på analyse og fortolkning af myten, og hvilke temaer og budskaber der kan ligge i den. Du får også hjælp til perspektivering, hvor vi fokuserer på det moderne begreb narcissisme.  

Bemærk, at myten hænger sammen med myten om Ekko og Narcissus, som er v. 356-401 i 3. sang. Den handler om, hvordan Ekko forelsker sig i Narcissus, som afviser hende, og hvordan hun af bare kærlighedssorg ender med at svinde ind til ren ekkolyd.

Uddrag af analysehjælpen til Narcissus-myten:

Vers 402-462: Narcissus’ straf og lidelse

Denne del af myten er den berømte fortælling om, hvordan Narcissus forelsker sig i sit eget spejlbillede. 

Narcissus forelsker sig i sit spejlbillede, en straf sendt af Nemesis 

Ekko er langt fra den eneste, som bliver afvist af den smukke Narcissus. Han vil ikke have nogensomhelst, men én af dem, som forelsker sig ulykkeligt, beder guderne om, at Narcissus selv må opleve den samme håbløse kærlighed:

Af de forsmåede var der da én der med blikket mod himlen
udbrød: “Lad ham da elske som mig og lige så håbløst!”
Til den retfærdige bøn havde Nemesis givet sit minde. (v. 404-406)

Hævngudinden Nemesis “give[r] sit minde”, dvs. sin tilsluting til bønnen. Det skal vi forstå sådan, at det er Nemesis, der herefter bevirker, at Narcissus forelsker sig i sig selv, idet han drikker af en krystalklar kilde og ser sit eget spejlbillede ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind