Analyse og fortolkning

Her får du hjælp til analyse af myten om Narcissus i 3. sang af Ovids metamorfoser, v. 341-355 og v. 402-510. Vi laver en gennemgang af teksten, hvor vi går i dybden med analyse af de centrale temaer og fortolker dem. Vi giver også en oversigt over sproglige virkemidler, og hvordan de fungerer i teksten.

Vers 341-355: Narcissus’ fødsel og Tiresias’ spådom

Første del af myten fungerer som forhistorie. Den handler om, hvordan Narcissus fødes, og spåmanden Tiresias spår om hans skæbne.

Tiresias’ spådom forudsiger Narcissus’ skæbne

Narcissus fødes af nymfen Liriópe, og han er en fantastisk smuk dreng. Moren besøger spåmanden Tiresias for at spørge, om Narcissus kommer til at få et langt liv:

Navnet han får er Narcissus. Hun går til Tiresias, spørger
om hans liv bliver langt og når til oldingealder.

“Hvis han ej kender sig selv!” er svaret fra skæbnens fortolker.
Længe syntes det intet at sige. Men at det var rigtigt,
viste hans sælsomme død og hans uhørte form for forrykthed. (v. 346-350)

Tiresias’ svar kan også oversættes: “Hvis han ej genkender/ser sig selv”. Med denne korte spådom forudsiger han Narcissus’ skæbne. For netop det, at Narcissus ser selv i en kilde og forelsker sig i sit spejlbillede, gør, at han mister al kraft og liv og dør i en ung alder.

Tiresias kaldes “skæbnens fortolker”, hvilket peger på den skæbnetro, som var almindelig i antikken. Tiresias udlægger folks skæbne med sine spådomme. Narcissus har en bestemt skæbne, som han ikke kan undgå, med mindre han aldrig ser sig selv. I Narcissus’ tilfælde er det en tragisk skæbne, hvor han ender i en “uhørt form for forrykthed” og ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind