Opløselighed

Du ser her et uddrag fra kapitlet om molekylers opløselig i vand:

Derfor opløses upolære molekyler dårligt i vand

Årsagen til, at upolære molekyler opløses dårligt i vand er, at: De upolære molekyler er ikke gode til at binde sig til vand. De upolære molekyler har for eksempel ikke mulighed for at lave hydrogenbinding med vand.

Som eksempel ser vi her et heptanmolekyle og et vandmolekyle:

Vandmolekylet øverst til højre har et svagt negativt ladet O-atom og svagt positivt ladede H-atomer. På grund af disse ladninger, vil vand rigtig gerne lave hydrogenbinding med nabomolekylet. Nabomolekylet (heptan) har bare ikke mulighed for at indgå i hydrogenbinding, for det har ikke atomer, der er positivt eller negativt ladede. Det skyldes, at forskellen i elektronegativitet mellem C og H er for lille til, at der for alvor forskydes ladning mellem atomerne. 

Da der altså ikke kan laves hydrogenbinding mellem heptan og vand, har disse molekyler svært ved at binde sig til hinanden. Konsekvensen er, at heptan og vand ligger i hver deres lag, hvis man forsøger at blande dem:

1:5 reglen

En del molekyler er faktisk både polære og upolære. Ethanol er et eksempel herpå:

Vi har set, at ethanol opløses rigtig godt i vand, på grund af den polære OH-gruppe. Hvis den upolære del bliver for stor, bliver opløseligheden dog dårligere. Den såkaldte 1:5 regel er her nyttig:

Hvis molekylet indeholder mindre end 5 C-atomer for hver polær gruppe, opløses molekylet godt i vand.

Hvis molekylet indeholder mere end 5 C-atomer for hver polær gruppe, opløses molekylet dårligt i vand.

1:5 reglen indgår ofte til eksamen, så den er vigtig at kende. Bemærk dog, at 1:5 reglen kun er en tommelfingerregel, så den passer ikke altid helt perfekt.