Fortolkning

Fremstillingen af naturens kraft

“Forsvindingsvæsken” er i sin form et moderne digt. Det ser vi klart i dets ydre komposition, hvor det mangler alle de træk, som vi forbinder med traditionelle digte. Der er hverken regelmæssige vers eller pæne enderim. I stedet ser vi én lang strofe, hvor alle verselinjer hænger sammen i én sætning. Nogle af dem er dog indrykket grafisk, hvilket måske kan udtrykke spring i digtets indre komposition. 

Den indre komposition er kompleks og består af en associationsrække, der begynder med børns leg med mælkebøtter og gå videre over univers, iskrystaller og videnskab, for til sidst at ende på en mark med mælkebøtter. Vi ser en udbredt brug af gentagelser, allitteration og assonans i digtet, som kobler ordene lydligt sammen. 

Kompositionen udtrykker overordnet set digtets tema. Nemlig at menneske, natur og univers hører sammen. Derfor giver det mening...