Resumé og ordforklaringer

Resumé

Morten Søndergaards digt “Forsvindingsvæsken” er opbygget af én lang sætning. Hver verselinje afsluttes med komma, og der sættes først punktum i sidste linje. Det er vanskeligt at sige, at der en gennemgående handling i digtet. Det virker mere, som om det er  sammensat af en kæde af associationer. Alligevel kan vi ud fra indholdet give en overordnet opdeling af indholdet.

De første fire verselinjer minder om børns måde at lege med blomster på. De kan bruge mælkebøttesaft som usynligt blæk.  Vi hører også, hvordan blomstens blade kan bruges i legen “elsker mig, elsker mig ikke”. 

I de næste syv verselinjer associerer digtet fra blomstens mælkehvide saft til mælk. Det sammenlignes med synet af frost i spindelvæv og stjernehimlen. Sammenligningen kan skyldes, at mælkebøtten ligner en stjernehimmel eller iskrystaller, når den afgiver sine frø. Derfor associeres stjernerne med iskrystaller. Derefter fortæller digtet om, hvordan krystaller behandles videnskabeligt ved at strukturere dem alfabetisk, rationelt og...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind