Naturens kraft i lyrik

I denne opgavehjælp får du hjælp til at skrive en analyserende artikel om naturens kraft i lyrik. Opgaven er fra skriftlig eksamen i Dansk A på STX fra 3. juni 2020. I din artikel skal du analysere, fortolke og sammenligne to tekster. Nemlig Morten Søndergaards digt “Forsvindingsvæsken” fra digtsamlingen Bier dør sovende (1998) og sangteksten af Erik Clausen og Leif Sylvester Petersen “Mælkebøtten” fra albummet I storbyens favn (1978).

Først får du hjælp til at forstå opgaveformuleringen og finde en god vinkel til din artikel. Derefter får du hjælp til at analysere og fortolke digtet af Søndergaard og sangteksten af Clausen & Petersen. I begge analyser har vi særligt fokus på komposition og symbolik. Til sidst giver vi dig hjælp til at sammenligne forskelle og ligheder i teksternes natursyn.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af opgavehjælpen.

Titlen fremhæver menneskets manglende forbindelse til sammenhængen i verden

Digtet har titel efter den første linje, som er “Forsvindingsvæsken”. Linjen hentyder til barnets leg med mælkebøttesaft som usynligt blæk. Det kan vi måske opfatte som en modsætning til videnskaben senere i digtet. Barnet ved først, hvad der står, men senere forsvinder ordene. Så her hylder Søndergaard måske barnets umiddelbare forbindelse til natur og univers. En forbindelse, som går tabt og forsvinder, når det bliver voksent og rationelt.

Digtets indhold er til gengæld meget sanseligt. Det aktiverer synet med farver, bevægelse og lys. Hørelsen aktiveres gennem ord og lyd og følesansen med kulde og vind. Sågar smagssansen aktiveres. Her et godt eksempel:

mælk fra sukkermørket,
mælk som frost i spindelvæv i lave tætte hække,
nætternes usynligt lysende mælk,
en himmel tung af mælk,

Her aktives smagen med ord som mælk og sukker. Følelsen med ord som frost og tung. Synet med spindelvæv, lysende mælk, tætte hække og himmel. Andre steder aktiveres hørelsen med ordet “monolog” og replikken “én kæreste, to kærester, tre kærester”.