Symbolik

Mælkebøtten

Symbolerne i Morten Søndergaards “Forsvindingsvæsken” er komplekse, fordi de skifter betydning i løbet af  digtets associationsrække. Men mælkebøtten er tydeligt et gennemgående symbol. 

Kobles til mennesket

Digtet begynder med mælkebøttesaften, som kan bruges som usynligt blæk, mens bladene kan bruges i legen “elsker mig, elsker mig ikke”. Her kobles den konkrete blomst til børns leg og til kærligheden. Blomsten bliver på den måde et symbol på menneskets liv. 

Søndergaard skriver, at “Forsvindingsvæsken” kan sammenlignes med “pulversne fra galakser hvirvlet ud over kridhvide ark”. Vi kan tolke de kridhvide ark som barnets uskyldige uvidenhed, når det begynder at lære om verden. Samtidigt udtrykker sammenligningen, at der er en stor sammenhæng mellem det helt banale, nemlig en saften fra en blomst, og det store univers. Dermed udtrykker symbolikken noget om, at menneskets liv indgår i en større sammenhæng med naturen og universet.

Repræsenterer naturens vilje

Digtet slutter på en brakmark, hvor der vokser et “mylder” af mælkebøtter. Vi får indtrykket af, at naturen i form af mælkebøtterne er langt stærkere end kulturen i form af marken.

Der fokuseres på mælkebøttens ana...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind