Personkarakteristik

Det er vigtigt at fokusere på personerne og deres indbyrdes forhold i en kort tekst som ”Månestrålesofaen”. Den vigtigste person er jegfortælleren, så vores analyse fokuserer i høj grad på hende. Vi kigger også på forældrene og deres handlemåder, og vi gennemgår, hvilken virkning det har, at personerne er almindelige.

Jegfortællerens udseende viser, at forældrene glemmer hende

Fortælleren i ”Månestrålesofaen” har en natkjole på, da hun får at vide, at faren vil flytte fra fortælleren og moren. Hun er ikke kommet i sit hverdagstøj endnu, fordi hverken moren eller faren har overskud til at hjælpe hende i tøjet. De fokuserer på sig selv, og fortælleren går derfor stadig rundt i sit nattøj.

Fortælleren bemærker selv, at det er, som om familien ikke har ”taget dagen” endnu, da faren fortæller om sin beslutning. Det betyder, at de ikke er kommet rigtig i gang med dagen, og hendes natkjole viser det samme. Det er, som om familien er gået i stå.

 Fortælleren beskriver sit nattøj i samme sætning, som hun beskriver familiens stue. Stuen er også præget af forsømmelse, og det ser vi bl.a. i beskrivelsen af lyset i stuen: ”Januarlyset kunne ikke stille noget op i vores ørkesløse forbrugte efter-jul stue, eller også var gardinerne endnu ikke trukket fra, selv om det var langt op ad formiddagen”. Forældrene virker til at have glemt alt omkring sig i deres krise, og fortællerens natkjole forstærker følelsen af, at de har glemt hende. 

Jegfortællerens sprogbrug og handlemåde viser, at hun ikke accepterer skilsmissen

Fortælleren i ”Månestrålesofaen” både taler og handler flere gange i teksten som et barn. Tekstens begivenheder sker også, mens fortælleren er et barn, men samtidig er teksten skrevet i datid. Det gør, at vi føler, at fortælleren ikke længere er et barn.

Vi kan se, at fortælleren tydeligt reagerer som et barn på nyheden om, at hendes forældr...