Genre

"Månestrålesofaen" er en lidt speciel tekst, fordi den ofte bliver læst som en ultrakort novelle eller som en isoleret kortprosatekst, selvom den er en del af værket Hovedstolen. Vi gennemgår her de kendetegn, som en kortprosatekst har og ser på, hvilke af disse tegn "Månestrålesofaen" også har.

Vi kigger også på, hvorfor teksten kan minde om en novelle, og vi analyserer, hvordan teksten bryder med kortprosagenrens kendetegn ved at have en lang række fokusskift og et flashback.

"Månestrålesofaen" har nogle af kortprosagenrens kendetegn

Kortprosatekster har typisk en række kendetegn, som vi kan genkende genren på. "Månestrålesofaen" har nogle af disse kendetegn.

Kortprosatekster er typisk meget korte og koncentrerede. "Månestrålesofaen" er også kort, for den fylder kun to sider. Kortheden gør, at kortprosatekster ofte har et fortættet handlingsforløb og sprog. Det vil sige, at der ikke bruges plads på lange, detaljerede beskrivelser af personer og miljø. Vi kan sige, at det omvendte er tilfældet i "Månestrålesofaen". Fortælleren bruger her tid på at beskrive miljøet i detaljer. Det er atypisk for genren, der er kendetegnet ved at være fokuseret på øjeblikket.

Kortprosa er også kendetegnet af tomme pladser, der gør, at vi som læsere må læse mellem linjerne for at forstå teksten. Kortprosatekster udfordrer os, og det gør "Månestrålesofaen" også. Fortælleren fortol...