Fortælleteknik

Fortælleren i "Månestrålesofaen" er en jegfortæller. Vi kigger i dette afsnit på, hvad det betyder for teksten, og vi ser også på, hvad det vil sige, at synsvinklen er indre. Vi gennemgår derefter, hvilken virkning brugen af medsyn har, og vi analyserer den sceniske fremstillingsform. Vi ser også nærmere på brugen af flashback.

Fortælleren er en jegfortæller

Fortælleren i "Månestrålesofaen" er en jegfortæller. Det kan vi se, fordi fortælleren optræder som et 'jeg' i teksten, og fordi stedordene 'min' og 'mig' anvendes: "Neej, neej, neej", råbte jeg og så, at min far allerede sad på kanten af sin stol, og jeg skovlede sofahynderne hen over mig".

Jegfortælleren laver nogle gange nogle indforståede referencer. Fx ved vi ikke, hvem 'han' eller 'det' er i tekstens første linje: "Da han fortalte det, rejste der sig en mur i mit bryst". De indforståede referencer ville i en enkeltstående novelle eller kortprosatekst være tegn på en type fortæller, der enten er dårlig til at fortælle, eller som henvender sig til et bestemt publikum.

Fortælleren i "Månestrålesofaen" har dog to gode grunde til at bruge indforståede referencer. Fortælleren er for det første et barn, og hun overtager derfor barnets mere naive og ukomplicerede fortællestil i teksten. Hun forstår fx heller ikke, hvorfor moren forsvinder. Teksten er for det andet en del af en større helhed. Vi ville derfor højst sandsynligt godt vide, hvem 'han' fx er, hvis vi havde læst de forrige og efterfølgende tekster i Hovedst...