Eksistentialistiske træk og symboler

Løgneren bygger på eksistentialismens tematikker

Martin A. Hansens roman Løgneren rummer mange træk fra den filosofiske retning eksistentialisme. Martin A. Hansen var særligt inspireret af den gren, der kaldes kristen eksistentialisme, som dikterede, at troen kunne hjælpe mennesket med at finde mening i tilværelsen.

Mening vs. meningsløshed

Eksistentialismen blev for alvor udbredt efter anden verdenskrig, hvor mange mennesker følte, at alle normer og værdier havde mistet deres betydning efter krigens grusomheder. Derfor blev et centralt spørgsmål, hvordan mennesket kunne skabe mening i tilværelsen, når nu verden umiddelbart virkede meningsløs, dvs. nihilistisk.

Løgneren foregår umiddelbart efter krigen, og Johannes siger på et tidspunkt til den desillusionerede Rigmor, at “du skal for fanden ikke gå her og være efterkrigstidsmenneske og finde alt meningsløst”. Rigmor føler, at hendes liv er uden mening og formål. Johannes hjælper hende dog til at genfinde meningen.

Johannes savner også mening i livet, og det får ham til at drikke og lege med kvinders følelser. Men gennem aktive livsvalg får han skabt noget mening: Han tager ansvar for Elna og skaber dermed en alternativ familie, og han påtager sig at skrive et stort værk om Sandø.

Frihed og ansvar

Grundtanken i eksistentialismen er, at mennesket er frit til at træffe sine egne valg. Det er i udgangspunktet godt, men kan også føre til tvivl, angst og handlingslammelse. Samtidig må det enkelte menneske tage ansvaret for sine frie valg på sig.

Johannes kan tolkes som et menneske, der har svært ved at håndtere denne valgfrihed. Først vælger han spontant at følge sine lyster, såsom at flirte med både den gifte Rigmor og Annemari og drikke for meget. Samtidig føler han ikke, at han hører til på Sandø, me...