Johannes - en utroværdig fortæller

Johannes lyver for sig selv og især for os

Johannes Vig er jegfortælleren i Løgneren af Martin A. Hansen. Som romanens titel antyder, viser han sig gradvist at være en utroværdig fortæller. Nogle ting lyver han direkte om, andre ting nedtoner han blot betydningen af, og atter andre undlader han helt at nævne.

Hans to største løgne går på dagbogen og Rigmor

To af Johannes’ usandheder kan siges at være større end andre. En af dem er, at dagbogen ikke er en rigtig dagbog. Den er ikke skrevet under de begivenheder, den handler om, men først tretten måneder senere. Det afslører han i romanens sidste kapitel:

Det kan være du ikke kan lide sådan pludselige spring på mere end et år, på tretten måneder, Natanael. Men da må jeg nok hellere bekende for dig, at alt hvad jeg skrev i disse forkrænkelige kollegiehæfter, ja alt hvad jeg har fortalt dig, det har jeg nedskrevet nu for nylig. Et år efter at det hændte. Først nu. [...] Sådan har jeg altså ført dig bag lyset, Natanael. Og måske er det derfor at jeg over hver side i disse hæfter har skrevet ordet Løgneren.

Vi er altså blevet manipuleret af dagbogsformen til at tro, at det var en dagbog, der var skrevet under begivenhederne. I virkeligheden har Johannes hele tiden siddet inde med den ekstra viden, som et års afstand fra begivenhederne giver. Fx har han vidst, at Oluf og Annemaris forhold ville slutte og hvordan. Men al denne viden har han tilbageholdt. ...