Resuméer af kapitler

Handlingen i hovedtræk

Romanen Løgneren (1950) af Martin A. Hansen er skrevet i dagbogsform som jegfortælleren Johannes Vigs personlige dagbog om livet på øen Sandø. Dagbogen foregår over fire forårsdøgn i marts lige efter anden verdenskrig. I sidste kapitel afslører Johannes dog, at han først har nedskrevet sin beretning tretten måneder efter de begivenheder, dagbogen omhandler. 

Fredag d. 13. marts

Romanen begynder fredag d. 13. marts. Sandø har været isoleret fra omverdenen vinteren over på grund af havis, men nu er der en følelse af, at forår og nye udviklinger er på vej.   

Johannes Vig er en midaldrende mand, der er skolelærer og degn på Sandø, hvor han bor alene med jagthunden Pigro. Han siger, at man ikke skal udtale hans navn for hurtigt. Med det mener han, at Johannes Vig ville lyde som “Johannes Svig”, altså “den uærlige Johannes”. Han er grundlæggende ret ensom og drikker for meget. Han har opfundet en fiktiv ven eller dagbogsmodtager, som han kalder Natanael efter en person i Bibelen, der var kendt for at være ærlig.

Johannes er meget optaget af et ungt par på øen, Oluf og Annemari, der er blevet hans husvenner. Men Oluf har været fanget af isen på fastlandet hele vinteren, og imens har Annemari forelsket sig i en ingeniør, der omvendt har været fanget på øen. Johannes er bekymret for, hvad der sker, når Oluf vender hjem. Da Annemari kommer for at låne en halskæde til søndagens forårsbal, påstår Johannes derfor, at han ikke ved, hvor den er. Halskæden var en, som Johannes gav til sin ungdomskærlighed Birte.

Lørdag d. 14. marts

Lørdag fortæller Johannes i dagbogen om en nylig ulykke. Manden Erik forsøgte at sejle til fastlandet med en dreng, men de blev sprængt ihjel af en havmine fra krigen. Joh...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind