Her kan du høre podcasten om Bjarne Reuters novelle ”Lille spejl på væggen der…”. Ved at lytte med får du en god start på dit eget arbejde med teksten.
Du lytter til vores redaktører i Dansk, Birgitte (cand.mag i Dansk og Engelsk) og Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi). Signe er din vært.
Vi skal tale om ”Lille spejl på væggen der…”, som er en novelle af Bjarne Reuter fra 1983. Og det er Michael og Birgitte, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Michael, kan du ikke lige helt kort opridse for os, hvad det er for en tekst, vi har at gøre med?
Jo, det er jo en tekst, der foregår over to år, og den har en jegfortæller, der er en ung mand på 16 år til at begynde med, og han gennemgår så en udvikling med sin krop, hvor han begynder at dyrke kroppen mere og mere, og han vælger resten af sit liv fra. Egentlig fordi det her med at dyrke kroppen og træne og så videre, det kommer til at fylde alt for ham.
Så han tager afstand fra sine forældre. Han tager afstand fra sin kæreste. Han afvikler hende, siger han og til sidst, der konstaterer han, at han er fuldt ud tilfreds med det resultat, han kan se i spejlet.
Det er jo sådan en lidt sjov komposition. Fordi den starter med en indledning, der handler om en fest, fortælleren er til, hvor hans morfar fylder 80. Vi hører om en mærkelig onkel, der hele tiden fortæller om, at han kan huske sin egen fødsel, og han udspiller også den her fødsel på dramatisk vis under den her fest i nogle selskabslokaler. Der gør han ved at kravle igennem en ventilationskanal, så han kan lande ude i bandet eller pianisten står der.
Det tager fortælleren afstand fra, fortæller han. Som han siger: ”Jeg fortrak imidlertid ud på toilettet”. Der får han øje på sig selv i spejlet og bliver fascineret af det, han ser. Han må låne sin mors håndspejl fra hendes håndtaske også. Oplevelsen betegner han som en form for genfødsel.
