Sprog

Jeg-fortælleren har et gammeldags sprog

Jeg-fortællerens sprog er meget gammeldags i forhold til, at han kun er en 18-årig dreng. Det kan f.eks. ses, da han fortæller om sit forhold til Line:

Alt det der med den eneste ene. Sådan noget tror man på i den alder. I dag er man heldigvis blevet klogere. […] Vi blev et par. Jeg ved ikke, men den slags har det med at overvinde een fuldstændig. 

Han taler som om, at han er en gammel mand, der ser tilbage på sit liv, hvor han har en masse erfaringer fra. I virkeligheden er der kun gået et par år, og han er stadig meget ung.  

Det kan også ses senere, hvor hans far kommenterer på jegets indretning på værelset:

- Hvordan kan du leve i det rum, spørger han. – her er jo ingenting. Det er jo tomt. Bortset fra det… kolonorme spejl. Jeg har endnu ikke fundet energi til at forklare ham det. Når han er gået smiler jeg til mig selv i spejlet.

Jeget  virker her, som om han ikke tror, at hans far er klog nok til at kunne forstå indretningen. At han opfører sig på den måde, får ham til at virke hævet over alle andre. Han lyder gammelklog og virke...