Fortælleteknik

Novellen er fortalt af en jeg-fortæller

”Lille spejl på væggen der…” har en førstepersonsfortæller, som samtidigt er hovedpersonen i novellen. Der er indre synsvinkel hos jeget. Novellen kredser også meget om jegets tanker, følelser og meninger. 

På den ene side betyder den indre synsvinkel, at vi forstår jegets handlinger. På den anden side får vi også hurtigt en fornemmelse af, at hans tanker ikke er helt normale. Det kan f.eks. ses, da han taler om venskaber:

Man møder jo hele tiden nye mennesker, men hvem gider sidde lårene af hinanden efter fyrre år? Det er helt grotesk. Til sidst keder man sig ud røven ud af bukserne. Jeg synes, det er rart med en naturlig, og dermed hurtig udskiftning. Det er rart med fornyelse, også når det gælder mennesker. Hvorfor...