Komposition

Novellen starter med en præsentation af fortællerens onkel og en familiefest to år tilbage

Novellen starter med, at jeg-fortælleren fortæller om sin onkel. Onklen påstår at kunne huske sin egen fødsel, og genopfører den gerne på dramatisk vis til familiefesterne:

Jeg har en onkel, der kan huske sin egen fødsel. Det har altid været lidt af en vits i vores familie. Ved festlige lejligheder beder man ham om en gengivelse af begivenheden. Især afsnittet om den frygtelige kulde og det ubarmhjertige lys gør stor lykke.

Herefter beretter fortælleren om en konkret familiefest for to år siden, hvor onklen genopfører fødslen: 

Efter kaffen fandt min onkel en luftkanal, som han lige akkurat kunne mave sig igennem. Folk blev selvfølgelig ellevilde, da han rullede ud og landede ved siden af pianisten i fosterstilling.

Det er bizart og mærkværdigt. Men det skal vise sig, at det i overført...