Forholdet mellem personerne
Emilie håber desperat på, at hendes ungdomskærlighed frier
I “En Historie fra Skumringen” af Herman Bang er en forståelse af hovedpersonen Emilie nøglen til at forstå forholdet mellem personerne. Vi skal et stykke ind i novellen, før vi forstår, at det er Emilies tanker og kropslige sansninger, vi oplever begivenhederne igennem. Men hendes liv og skæbne er omdrejningspunktet for hele novellen. Vi befinder os til en afskedsmiddag for en ung mand, som Emilie, hendes mor og søster og præstens datter alle kender. Emilies forhold til manden afsløres i en række flashbacks fra hendes fortid. Der er stor forskel på deres forhold i fortiden og nutiden.
I deres fælles fortid var der stadig håb
Emilie og manden har leget sammen som børn, hvor de legede, at han “var en mægtig Konge, der drog i Brudefærd med den dejlige Prinsesse. Og paa den anden Bred laa Æventyrets brogede Land.” (l. 95-97). Da de blev ældre, læste han en dag et kærlighedsdigt for hende og kyssede hende (l. 105-108).
Novellen er fra 1880, og dengang var det meget begrænset, hvor meget flirt der kunne finde sted mellem en mand og en kvinde. Manden måtte nøjes med at gøre kur til kvinden, fx i form af kærlighedserklæringer. Med sit digt og sine kys har den unge mand faktisk været temmelig flirtende. Derfor er det naturligt, at Emilie har tolket hans opførsel som en form for løfte om, at han ville gifte sig med hende en dag.
