Kodning af data

Her får du en udførlig gennemgang af, hvad det vil sige at kode data. Vi gennemgår forskellige typer af koder samt forklarer forskellen på åben og lukket kodning.

Koder viser sammenhænge

At kode betyder, at man markerer tekstpassager af varierende længde og knytter nøgleord, der sammenfatter indholdet, til den pågældende tekstpassage. Vores koder sætter altså ord på vores data. Vores koder er byggestenene til vores analyse. Grunden til, at vi koder vores data er, at koder gør det muligt at se sammenhænge i data som vi ikke før kunne se. Når man laver kvalitativ analyse, så har man ofte meget tekst, der skal analyseres. Koder er med til at at skabe overblik over data og via koder er det muligt at forbinde og sammenligne data samt kategorisere vores data i forhold til hinanden.

Der findes forskellige måder at kode på. Nogle vælger at kode enkelte ord, mens andre koder hele passager. Nogle mener, at hvert tekststykke kun må have én kode, mens andre vælger, at hvert tekststykke kan have et uendeligt antal koder. Vi anbefaler, at du koder den mængde tekst, der giver mening og at du koder teksten med alle de koder, som er relevante. 

Hvad du præcist skal kode og hvad du skal kode efter afhænger af din problemformulering. Der findes forskellige typer af koder. Nedenfor finder du en liste over koder, der typisk bruges, når man laver indholdsanalyse. Du kan bruge listen til at få idéer til, hvilke koder du vil bruge.

• Beskrivende koder. Denne type kode beskriver, hvad der står i tekststykket.
• Udtalelser som koder. Denne type kode bruges til at sammenfatte, hvad folk siger i tekststykket.
• Værdier som koder. Koden beskriver, hvilke værdier eller normer, der kommer til udtryk i folks udtalelser eller handlinger.
• Handlinger som koder. Koden beskriver, hvad folk gør. Det kan være relevant at sammenligne udtalelser og handlinger for at se om der er overensstemmelse mellem, hvad folk siger og hvad de gør.
• Levende koder. Levende koder er, når man bruger ord eller vendinger fra data som kode. Det er altså interviewpersonernes egne ord, der bruges som kode.
• Processer som koder. Koden beskriver processer i data. F.eks. arbejdsprocesser, rutiner eller samarbejde.
• Følelser som koder. Denne type koder bruges til at beskrive, hvilke følelser, der kommer til udtryk i data.

Sådan koder du

I praksis koder du ved at markere ord eller passager i din data og derefter skrive den tilhørende kode i marginen. Det kan foregå i hånden...