Eksempel på indholdsanalyse
Her får du vores eksempel på, hvordan man kan lave en indholdsanalyse. Vi viser dig hvert trin i processen. Hvis du undervejs ønsker en større uddybning af de enkelte trin, så kan du med fordel springe videre til de relevante sider i kompendiet.…
...
Valg af data
I dette eksempel på en indholdsanalyse er vores data fire ordførertaler af henholdsvis Birgitte Josefsen fra Venstre, Sophie Hæstrup Andersen fra Socialdemokratiet, Jonas Dahl fra Socialistisk Folkeparti samt Vivi Kier fra Det Konservative Folkeparti. Talerne, som omhandler indførsel af egenbetaling for fertilitetsbehandling, er en del af første behandling af lovforslag L 45. Talerne kan tilgås på Folketingets hjemmeside. Vær opmærksom på, at der på hjemmesiden er flere taler end de fire vi har udvalgt. Disse taler skal du se bort fra.
I denne indholdsanalyse vil vi undersøge, hvorvidt der er en sammenhæng mellem parti og holdning til brugerbetaling på fertilitetsområdet, herunder hvilken argumentation man bruger for at udtrykke sit synspunkt.…
...
Kodning
Første trin i en indholdsanalyse er at kode ens data. Kodning af data består i, at markere tekstpassager i data og knytte nøgleord, der sammenfatter indholdet, til den pågældende tekstpassage. Du kan læse en mere udførlig forklaring i, hvad en kode er, hvilke typer koder der findes, hvad en kodeliste er samt hvad forskellen på åben og lukket kodning er på siden om kodning af data.
Nedenfor finder du uddrag af både åben og lukket kodning samt vores kodeliste.
Åben kodning
I den åbne kodning forholder vi os åbne overfor data og koder alt vi mener kan være relevant. Du kan se et uddrag af kodningen nedenfor. Du kan læse …
...
Analyse
Man kan gribe analysen an på flere måder. Vi har valgt at lave et analysedisplayfor koderne “For brugerbetaling”, “Imod brugerbetaling”, “Sygdom” og “Ikke liv og førlighed”. Årsagen er, at vi under kodningen fik en formodning om, at der var en sammenhæng mellem disse koder. Det er dog ikke altid, at man på forhånd har idéer til displays, i så fald må man prøve sig frem. Du kan læse mere om displays på siden om analyse af data.
Vi har valgt at inkludere samtlige analyseenheder samt at lave et tabeldisplay. Du kan se displayet ne…
...
Kvalitetssikring
Når analysen er laver, så bør man vurdere, hvorvidt ens analyse lever op til undersøgelseskriterierne. Du kan læse mere om undersøgelseskriterierne generelt i vores kompendium om begreber i samfundsfag. Du kan også læse om, hvad man skal gøre (eller ikke gøre) for at leve op til undersøgelseskriterierne på siden om formidling og kvalitetssikring.
Vores indholdsanalyse har en høj gentagelighed, da vi har klart definerede koder og vi har vedlagt vores slutkodeliste samt displays. At vi har defineret vores koder grundigt øger også analysens validitet, da vi kan sikre os, at vores koder måler vores variable. Mange af vores koder kommer desuden direkte fra data, hvilket også øger validiteten. I vores displays har vi brugt citater, hvilket gør at vi kommer tæt på data. Dog har vi været nødt til at redigere i citaterne, men vi har været meget opmærksomme på ikke at ændre citaternes mening. Vi vurderer derfor, at validiteten er høj. I forhold til reliabilitet, så er vores data mødereferater, hvilket er naturligt forekommende data. Risikoen for fejl i dataindsamlingen er derfor mindre, da vi ikke selv har “skabt” data. Dog kan der være fejl i møder…
...
Formidling
I analysen kunne vi ved hjælp af et display se nogle centrale tendenser i data. Dog var displayet stort og svært at overskue. Når vi skal formidle data er det vigtigt, at vores display er lette at overskue. Formidlingsdisplays skal ikke fylde mere end én side i Word og derfor er man typisk tvunget til at skære ned på sine citater. Du kan læse mere om, hvordan du laver et godt formidlingsdisplay på siden om formidling og kvalitetssikring.
Vi har lavet to displays. Display 1 er en formidlingsvenlig udgave af displayet fra analysen, mens display 2 viser partiernes argumenter for og imod brugerbetaling. Under hvert display …
