Resumé

Uddraget af DR3-dokumentaren Tykke Ida viser i introen dokumentarens hovedperson, Ida, som danser rundt til høj musik i sin lejlighed. Vi ser hendes bare ryg, mave og lår, før vi ser hendes ansigt. Mens musikken ændres til en mere stille, alvorlig underlægningsmusik, toner programmets titel frem på skærmen, hvorefter musikken forsvinder. 

Dernæst ser vi Ida købe is og spise den på gaden i København. Imens fortæller hun om de fordomme, man som overvægtig kan blive mødt af, hvis man spiser usunde ting offentligt. 

Nu følger en montagesekvens, hvor vi ser flere klip af Idas opslag om sin krop på de sociale medier. Undervejs fortæller hun i en voice over om, hvorfor hun har valgt at blive kropsaktivist, mens underlægningsmusik med masser af attitude høres.

Dernæst ser vi Ida filme sig selv, mens hun gør sig klar til at få besøg af en af sine mange elskere. Imens begynder en munter underlægningsmusik. Der klippes til senere, hvor Ida og elskeren ligger sammen i sengen og filmer sig selv i fugleperspektiv. Hun interviewer ham, og han fortæller om sin oplevelse af, at vi ser ned på tykke mennesker i vores samfund.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind