Podcast

Her kan du høre vores podcast om ”Kronvildt” af Charlotte Weitze. I podcasten diskuterer vi, hvordan novellen kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til novellen, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Den udvikling til et mere modent forhold til mænd, den afspejles også i hendes forhold til naturen. Som udgangspunkt er hun interesseret i naturen. Men alligevel synes hun, det er ubehageligt, når hun sidder ved kassen i supermarkedet, og folk, de køber kartofler, hvor der er jord på. Hun vil egentlig helst, at det hele bare er pakket pænt ind, og hun kan heller ikke lide, hvis det er sådan noget lidt fordærvet mad eller nogle naturlige forrådnelsesprocesser. Det vil hun helst have så langt fra sig som muligt. 

Men vi hører, at hun kommer tilbage, efter at have været hos bondemanden, i noget staldarbejdertøj. Og bondemanden han viser, da de kører til station, alle de her marker. Det er kartoffelmarker, og det er nogen, han ejer. Det udtrykker hun ikke noget ubehag ved, så det lader til, at hun også på det punkt har gennemgået en udvikling. 

Ja, det er faktisk godt set. Hun siger jo også, da hun står og venter på stationen, da siger hun et sted, at hun kunne godt tænke sig at komme mere ud i naturen. Hun har egentlig overvejet at ”melde sig til en tur”. Så det er ikke noget med at gøre det på egen hånd. 

Men der sker jo det her sammenstød med to af kunderne, som der næsten er noget symbolsk ved. Den ene af dem er maler, ligesom faren var maler, og maleren foretager næsten et overgreb på hende. Hvilket jo får nogle alarmklokker til at ringe. Er det en del af historien om faren og en eller anden overgrebshistorie? Vi ved det ikke helt præcist. Eller er det den anden mand, der er historien om faren? Nemlig alkoholikeren, der ikke er til at komme i nærheden af og er mærkelig.  ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind