Personer

På de følgende sider kan du læse vores personkarakteristikker af de centrale personer i Charlotte Weitzes "Kronvildt". 

 Øvrige personer i novellen vil være omtalt under de øvrige punkter i analysen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af personkarakteristikkerne:

Bondemanden har skudt kronhjorten og overtaget farens stilling

De symbolske tråde, der forbinder karaktererne, bliver endnu mere sammenfiltrede, da bondemanden træder ind på scenen. Det viser sig nemlig, at bondemanden ikke alene var jægeren, der skød kronhjorten – han var også manden, der overtog Edels fars stilling, da faren døde under en jagt. Edel gennemskuer forbindelsen, da hun ser, at bondemanden har et hjortemaleri hængende, som ligner Edels:

Edel stirrer på væggen. Under gevirerne hænger et billede af en kronhjort. 

- Hvem har malet det? hvisker hun.

- Ja det må du nok spørge om – det ved jeg ikke. Det kunne have været mig selv. Jeg er også en smule kunstmaler. Men det hang nu på væggen, da jeg flyttede ind. Det var et dødsbo jeg overtog. Der var nogen som slog den gamle jægersmand ihjel, der boede her før, han døde under en jagt – nogle siger af et vådeskud. Men der var ingen, som fandt ud af præcis hvad der skete. 

Der er så mange sammenfald mellem bondemanden og Edels far, at de næsten lyder som den samme person – bondemanden er jæger, bonde og kunstmaler, ligesom faren var.

Edel opfatter dog ikke bonden som en ny, potentiel faderskikkelse. Hun er derimod tiltrukket af ham seksuelt. Det kan næsten virke helt incestuøst, at hun går i seng med en mand, der minder så meget om hendes far, men på paradoksal vis virker det som et opgør med de hæmninger, som farens fravær har givet hende i forhold til mænd.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind