I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke novellen “Kronvildt”. Novellen er skrevet af Charlotte Weitze og er udgivet i novellesamlingen Skifting fra 1996.
Midterdelen fortæller om forholdet mellem Edel og hjortene i skoven
Midterdelen beskriver, hvordan Edel på det nærmeste bliver optaget i en hjorteflok, mens hun befinder sig i skoven. Samtidig får hun bearbejdet nogle af de hæmninger, der har forhindret hende i at leve en mere fri og naturlig tilværelse.
Da Edel vågner op efter sin flugt fra stationen, er hun omgivet af en flok græssende hjorte. Hun er iklædt en brun pels, der ligner hjortenes pels i farven. Hun er desuden blevet smurt ind i hjorteefterladenskaber, da han snublede i skovbunden. Lugten og pelsen er nok til at snyde hjortene, der lader til at acceptere hende, som en af deres egne. Edel føler, at hun får et særligt tæt forhold til kronhjorten, som næsten får et romantisk snit:
Nu er kronhjorten ikke til at undslippe, han vil beholde hende i flokken. Hun kan mærke, det er hende han holder af. Da flokken holder pause igen, viser han hende hvor det grønneste græs gror. De spiser lidt sammen, så lægger de sig side om side og han tygger drøv. Kronhjorten napper hende i pelsen. Han er da slet ikke farlig, tænker Edel.
Forholdet brister dog, da Edel kommer til at afsløre sin menneskelighed. Hun taber sin læbestift foran kronhjorten, som bemærker dens stærke menneskeduft. Afsløringen får kronhjorten til at angribe hende, men hun bliver reddet, da et hold jægere tilfældigvis kommer forbi i samme øjeblik. Edel gemmer sig, men kronhjorten bliver skudt, og resten af flokken stikker af. Hun kan herefter forlade skoven i sikkerhed.