[5]

Kemi mundtlig eksamen

Her er vores vejledning til den mundtlige eksamen i Kemi A, B og C. Du kan læse om, hvordan din eksamen foregår, og hvordan du kan forberede dig. Du får også eksempler på typiske eksamensspørgmål.

Her kan du læse et uddrag af vejledningen til mundtlig eksamen på STX Kemi C:

Du skal være 90 minutter i lab

Efter du har trukket dit spørgsmål og set i 10 minutter på bilagene, skal du være i lab i 90 minutter. Det vil sige, selve eksaminationen varer altså 90 minutter. Langt det meste af tiden, står du dog i fred og ro med dit forsøg.

Lærer og censor cirkulerer rundt i lokalet

Når du går i gang med forsøget, vil du ikke straks blive overfaldt af lærer og censor med en masse spørgsmål. Du får lov til stille og roligt at sætte forsøget i gang. Lærer og censor cirkulerer i rundt i lokalet i løbet af de 90 minutter, og vil ind i mellem stille dig spørgsmål til forsøget, bilagene og det teoretiske.

Du må gerne kigge i noter, bøger og så videre

Mens du er i gang med forsøget, må du gerne kigge i dine normale hjælpemidler som bøger, noter, vejledninger, rapporter, journaler og databogen. Du må dog ikke gå på nettet.

Hvis forsøget går galt med mere ..

Da du også vil blive vurderet på dine laboratoriefærdigheder, er det naturligvis ikke positivt, hvis dit forsøg går galt. Bemærk dog, at det langt fra er en katastrofe, hvis forsøget ikke bliver vellykket. Det er nemlig en del af dagligheden som kemiker, at forsøg går galt, så hvis du er i stand til at komme med nogle overvejelser over, hvorfor dit forsøg gik galt, vil det være rigtig godt. 

De fleste lærere stiller udstyr og kemikalier frem til eleverne. Der findes dog også lærere, som ikke gør, og dermed skal du selv finde dem frem. Hvis der er noget, du ikke kan finde, skal du ikke være bange for at spørge din lærer. Du kan sagtens få 12 alligevel.

Formentlig kan du sagtens nå at gennemføre dit forsøg på de 90 minutter. I sjældne tilfælde kan du dog godt trække et forsøg, som ikke kan nås på de 90 minutter. I så fald forventes det selvfølgelig ikke af dig, at du når det hele. 

God laboratorieskik

Du bliver også vurderet på, om din laboratorieskik er god, så husk følgende: ..

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Kemi mundtlig eksamen

[5]
Bedømmelser
  • 24-01-2024
    Givet af 1.g'er på STX
  • 13-11-2022
  • 11-06-2022
  • 10-06-2021
    Givet af HFe-elev på 2. år