Personer
Digtet rummer et voksen-jeg og et barne-jeg
Som barn har det lyriske jeg en makaber interesse: Han begraver døde fugle for senere at grave dem op igen. Det lyriske jeg er nemlig interesseret i døden. Han vil se, hvordan forrådnelsen skrider frem i liget, og hvordan maddiker spiser sig igennem det døde dyr.
Det voksne jeg betegner sin barndoms hobby som ”misantropisk saglighed”. Misantropi er en afsky for mennesker. Det er et voldsomt ord at bruge om et barn, og vi skal huske at det stammer fra den voksne fortæller, som måske ikke længere forstår, hvorfor barnet insisterer på at opsøge noget, som de fleste voksne mennesker helst vil fortrænge: døden.
Det voksne lyriske jeg lader imidlertid til selv at leve op til digtets afsluttende konklusion ...