I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Kanariefuglens begravelse” af Klaus Rifbjerg. Digtet er udgivet i digtsamlingen Amagerdigte fra 1965.
Digtet er opbygget som et tilbageblik
Digtet er opbygget som et tilbageblik. Det handler om begivenheder, der foregår i det lyriske jegs barndom. Men det er tydeligt, at han fortæller om begivenhederne fra den voksnes perspektiv. Det kan vi bl.a. se på jegets ordvalg her i det første vers:
Med misantropisk saglighed
opsamlede jeg som barn
døde fugle og begravede dem.
Datidsformen ”opsamlede” viser selvfølgelig, at det var noget, der foregik i fortiden. Men et udtryk som ”misantropisk saglighed” understreger også, at digtet er fortalt fra den voksnes perspektiv. Det er ikke ord, som børn bruger.
I digtets slutning understreger det lyriske jeg, at der har været tid til at reflektere over barndommens erfaringer. Jeget bemærker, at man som voksen fortrænger mange af de ting, som man forholder sig mere naturligt og umiddelbart til som barn.
I digtet er det særligt døden, det handler om, men det kunne også være drifterne og seksualiteten, der først bliver forbundet med skam og fortrængning, når vi bliver voksne.
