På de næste sider får du hjælp til at analysere “Jern”. Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg og udkom i 1960 i Konfrontation.
Digtet bruger linjebrud til at skabe ny betydning
”Jern” bruger også linjebrud (enjambement) til at skabe flere betydninger i sproget. Der er flere eksempler på, at en sætning begynder i ét vers, men afsluttes i det efterfølgende vers. Betydningen af det første vers ændrer sig, når vi læser det efterfølgende vers. Et eksempel er her:
guflende i det ukendte
mareridt, henter længst
Vendingen ”guflende i det ukendte” giver mening i sig selv. Gravemaskinen graver ned i det ukendte under jordens overflade. Men når vi læser videre, får verselinjen en ny betydning, fordi vi opdager, at sætningen fortsætter. Maskinen gufler altså ikke kun i det ukendte, men i det ukendte ”mareridt”.
Det viser sig, at versene ikke kun handler om, at gravemaskinen graver ned i mudderet – de handler også om, at synet af gravemaskinen får man’et til at dykke ned i sin underbevidsthed, hvor der gemmer sig ”ukendte mareridt”.
På den måde bruger digtet linjebrud til at lege med betydningen af de forskellige vers. Det er et af de virkemidler, som også er med til at gøre digtet forvirrende og svært at få greb om.
