Her kan du høre en podcast om Klaus Rifbjergs digt ”Jern”. Podcasten hjælper dig med at analysere og fortolke digtet.
Vi går i dybden med digtet, så du kan få en god start på dit arbejde med det. Du kan høre mere om dette:
Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)
Så er det, som om han kan ikke finde ud af, hvilken følelsesmæssig holdning, han skal indtage. Altså, der er en vis distance og en vis ironi, også som går igennem: Hvad betyder det egentlig det her? Betyder det noget? Ja, det gør det. Men hvad er betydningen egentlig?
Altså der er en helt tydelig fascination af den moderne verden, der ankommer. Også en fascination af den her mudderpram. Det virker som noget meget rodet noget, den har gang i.
Men der får vi måske alligevel nøgle, her mod slutningen af strofe ét, til, hvad det egentlig er, det her indtryk betyder for hovedpersonen. Der står nemlig noget om, at det er en ”opdykket jernfortid”. Altså både mudderprammen, der dukker op af fortiden, men også graver noget frem:
guflende i det ukendte
mareridt, henter længst
udsvedte drømme, gumlende
host af fortid…
Den skaber en smag af jern i munden. Altså mudderprammen graver noget op fra den fysiske verden, men det er også, som om at det er noget fra mandens indre, der bliver gravet frem.
Det er altså noget fra det ubevidste, der bliver hentet op og skaber den her tvivl og ængstelighed hos jeget. Jamen, hvad skal det egentlig betyde det her? En vis distance, men også en fornemmelse af, at det er vigtigt.
Ja, lige præcis. Jeg synes, distance er et rigtig godt ord i forhold til at forstå det her mans forhold til den verden, det kigger på. Som Kasper siger, er det som om det forsøger at holde en afstand.
