I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Jern” af Klaus Rifbjerg. Digtet er udgivet i digtsamlingen Konfrontation i 1960.
Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke og perspektivere det. Du får også nogle arbejdsspørgsmål, som kan hjælpe dig godt i gang med digtet.
Der er ord, der beskriver natur, biologi og kropslighed
Vi kan også lave et semantisk skema, der indeholder ord, som drejer sig om natur, biologi og kropslighed. Det er f.eks. ord som ”aftenhimmel”, ”føder”, ”moderkageafgang”, ”brunstskrig”, ”sekretion” og ”afføringen”. Den slags kropslige og naturlige ord står i modsætning de tekniske og industrielle ord.
Det interessante er dog, hvordan de to semantiske skemaer støder sammen, så det tekniske bliver beskrevet med kropslige og biologiske ord. Det tydeligste eksempel er her, hvor gravemaskinen bliver beskrevet, som om den føder nyt liv:
da denne kulgrabbe
denne overting
pludselig føder, føder og man
tvinges til at overvære moderkageafgang
brunstskrig, sekretion, passager
sort, forløsning af nyt liv
styrtet, faldet, afføringen
Den ydre, menneskeskabte verden af jern og maskiner bliver her beskrevet i et biologisk sprog. Det viser, at selvom den moderne verden kan føles fremmed, så er den også en forlængelse af os selv – det er os, der har skabt maskinerne og stålstilladserne.
Digtet understreger også den forbindelse på en anden måde. Jern er ikke kun noget, der findes uden for mennesket.
