Perspektivering

Sigbjørn Obstfelders modernistiske digt “Jeg ser” kan perspektiveres på flere måder, men her fokuserer vi på en litteraturhistorisk perspektivering. 

Digtet er fra 1893 og regnes for et af Norges allerførste eksempler på modernismen, som brød frem omkring 1890. Digtet afveg på mange måder fra de digte, man kendte, og derfor mente flere også, at Obstfelders lyrik var noget værre bras. Siden hen er “Jeg ser” dog blevet anerkendt som et centralt bidrag til modernismens litteraturhistorie.

Digtet er modernistisk i både form og indhold. I forhold til formen i “Jeg ser” er den fri og eksperimenterende. Digtet er desuden skrevet i noget nær hverdagssprog og med afbrudte sætninger, der giver et upoetisk indtryk. Denne tilgang var altså modernistisk og afveg...