Fortolkning, tema og budskab

Tolkning

“Jeg ser” af Sigbjørn Obstfelder kan tolkes som et digt, der udtrykker en dyb undren og skepsis over for den moderne verden. Denne verden betragtes som fremmedgørende og urovækkende. Digtet udtrykker dermed det, man kalder den modernistiske livsfølelse.

I digtet møder vi et jeg, der virker identitetsløs og som en passiv observatør af livet. Han observerer verden omkring sig i form af himlen, storbyen og menneskene i byens gader, og han knytter løbende refleksioner på det, han ser. Den moderne verden kommer direkte til udtryk gennem henvisningerne til storbyens boligblokke og smart klædte herrer.

Men det er, som om jeget bliver enten urolig eller skuffet over alt det, han ser. Her er det en pointe, at hverken naturen eller byen kan give ham ro. Han beskriver fx solen som “den blodige sol” (l. 3), som om den gør ham bange. Byens kirketårn er “det fjerne kirketaarn” (l. 9), hvilket symboliserer, at d...