Resumé

I digtet “Jeg ser” af Sigbjørn Obstfelder er der ikke den store handling, men dog et vist forløb. Vi følger en anonym person, der står i en storby, observerer alt omkring sig og reflekterer over det. Denne person er også digtets lyriske jeg eller stemme. Vi kender ikke personens køn, men i denne analysehjælp omtaler vi vedkommende som “han” for nemheds skyld. 

I digtet opremser jeget en række elementer, som han ser på. Elementerne er uden den store sammenhæng. Det peger netop på den mangel på sammenhæng og mening, som modernisterne mente, at det moderne samfund led under. 

I løbet af digtet fokuserer jeget sin opmærksomhed på tre elementer efter tur. Først betragter han himlen, hvor han noterer sig, at der er både skyer og sol at se. Solen beskriv...