Grønlænderne

I Henrik Pontoppidans roman Isbjørnen møder vi en fremstilling af grønlændere, som umiddelbart kan virke negativ set med moderne øjne. Fx omtales de som “skævøjede” og “skindbylter”, og deres måde at gå på beskrives flere gange som “vraltende”. 

Grønlænderne fremstilles dels som naive “naturbørn” og dels som vilde og primitive mennesker, der foretager “sælhundemyrderier”. Her er det dog vigtigt at huske på, at Pontoppidan (der aldrig selv havde været i Grønland) var påvirket af datidens måde at tale om grønlænderne på. Dengang var meget udbredt at se sådan på oprindelige folk.

I virkeligheden ligger meget af romanens sympati hos grønlænderne. For selvom eksemplerne ovenfor kan lyde nedladende, er en del af pointen også, at grønlænderne er m...