[0]

Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Hm.”. Novellen er skrevet af Klaus Rifbjerg og udkom i 1964 i Og andre historier. 

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du vil have hjælp til at arbejde med analysen på egen hånd, kan du bruge vores guide til novelleanalyse. Den giver dig en systematisk gennemgang med grundige forklaringer af alt det, du bør være opmærksom på i din analyse:

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Manden beskriver, hvordan han og konen Eva i længere tid har haft et venskabeligt forhold til genboerne Gregers og Hulda. De drikker cocktails, spiser middage og spiller tennis sammen. Mændene kører sommetider en form for rally med hinanden. Det er altså gode venner på kryds og tværs. Manden hævder, at han aldrig har haft seksuelle hensigter overfor Hulda:

Han havde aldrig så meget som skænket den mulighed en tanke, at der skulle kunne etableres nærmere seksuel kontakt mellem ham og Hulda. Selvfølgelig både kyssede og tog han på hende i al venskabelig fremkommelighed, men han havde Eva og var godt tilfreds.

Den orden bliver forstyrret, da manden en dag går i seng med Hulda. Han er alene hjemme og er lige gået i bad, da hun kommer forbi for at spørge, om hun må låne en flaske vermouth. Manden træder nøgen ud foran Hulda, da han tror det er Eva, der er kommet hjem. Han skynder sig at dække sig til, men det varer alligevel ikke mange sekunder før de begge er nøgne:

Han slog et håndklæde om livet, og råbte til hende, at nu skulle han komme og finde den frem. I gangen strejfede han med ryggen hen over hendes nøgne arm og få sekunder efter lå de filtret ind i hinanden på sengen og prustede. Hm.

Igen fremstiller han det, som om det er noget, der bare sker tilfældigt, uden at nogen af dem tager initiativet til det. Det er nok en bortforklaring, som han giver for at skyde ansvaret fra sig. Uanset hvad, så er det novellens centrale begivenhed, som bryder med den etablerede orden og sætter gang i novellens konflikt. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind