Fortælleteknik

Der er en personbunden tredjepersonsfortæller, som er knyttet til manden

Novellen er fortalt af en tredjepersonsfortæller, som er meget tæt knyttet til manden. Der er med andre ord tale om en personbunden tredjepersonsfortæller. 

Det kan næsten virke, som om manden er jegfortæller, fordi vi kommer så tæt på hans tanker og følelser. Det skyldes bl.a. at fortælleren benytter sig af dækket direkte tanke. Det vil sige, at mandens sprog smitter af på fortælleren. Fortælleren udtrykker sig altså med mandens egne ord. Det kan vi se et eksempel på her i indledningen:

Han prøvede nøgternt at gøre forholdet op for sig selv. Hm, hm. Der var hensyn at tage til tre sider – næh, fire: Hulda, Gregers, Eva og så ham selv. Han måtte ikke glemme sig selv. Det ville være urealistisk, selvfølgelig, ikke at tænke på, hvad der skete med ham selv, hvis han gjorde dette eller ...