Sprog

Billedsproget karakteriserer manden og hans forhold til de andre

Der er en del billedsprog i novellen, som karakteriserer manden og hans forhold til de andre personer. Vi hører f.eks., hvordan han går ud fra badet på sin vanlige ”søløvemaner”. Det giver os det indtryk, at han er en stor og lidt tyk mand. Søløven er ikke det mest yndefulde dyr. 

Han bruger også en del billedsprog til at beskrive affæren med Hulda. Han siger bl.a., at begyndelsen på affæren var ”latterligt som en dårlig film”. Det er en lille forvekslingskomedie, da han træder nøgen ud af badet, fordi han tror, at Hulda er Eva. Senere er det Huldas sentimentalitet, der får ham til at tænke på en dårlig film. 

Han kalder også sine erindringer om affæren for en række ”en række mentale colorslides”, altså en række lysbilleder i farver. Senere lyder det sådan her:

Han så verden for sig som en scene. Ligesom i drømme var han selv medspiller og kunne både høre sig selv tale og se sig omkring.

Billedsproget formidler, hvordan han er følelsesmæssigt afkoblet fra det, der foregår omkring ham. Han er ikke for alvor til stede i sine forhold til hverken Hulda, Eva eller vennen Gregers. Det er, som om han ser det hele udefra. Det er den småpsykopatiske indstilling til verden, som han i slutningen fremhæver som sin evne til at skabe ”Verfremdung”, altså fremmedgøre...