Personkarakteristik

Ingeborgs er jaloux og bange for rollen som hustru

Ingeborg er en ung kvinde, der netop er kommet hjem efter sin bryllupsrejse. Hun skal derfor til at begynde livet som Vilhelms hustru. Vi får mange steder i novellen et indtryk af, at Ingeborg er bange for det liv, der venter hende som hustru.

Vi ser det allerede i begyndelsen af novellen, da Ingeborg og Vilhelm sidder i toget på vej hjem fra rejsen: ”Hendes Haand skælvede i hans. Saa gled Toget ind foran Perronen. ”Er vi der?” spurgte hun forskrækket”. Eksemplet viser tydeligt, at Ingeborg er nervøs over situationen. Det ser vi, fordi hendes hænder ryster, og hun spørger ”forskrækket”, om de er fremme.

Vi kan også se, at Ingeborg er bange for rollen som hustru i hendes replikker. Hun siger fx direkte ”Jeg er bange”, da de er på vej hjem til deres nye hjem. Vilhelm spørger, hvad Ingeborg er bange for, og Ingeborg svarer: ”Jeg synes først det er nu, jeg skal være din Hustru”. Vi får derfor en klar oplevelse af, at det er rollen som hustru, der gør hende bange og nervøs.

Vi ser det også senere i novellen, da Vilhelm siger: ”Og dog ler Du ikke som paa Rejsen”. Ingeborg forklarer sig ved at konstatere: ”Nu er det jo Alvor”. Nu er Ingeborg og Vilhelm kommet hjem fra deres bryllupsrejse, hvor Ingeborg nød følelsen af at være Vilhelms elskerinde. Nu er de hjemme igen, og deres ægteskab og Ingeborgs liv som hustru skal for alvor til at begynde. Vi fornemmer tydeligt, at det føles klaustrofobisk for hende, at hun nu er sat for livet. Det vil sige, at hun nu er blevet bragt til sit nye hjem, hvor det er meningen, at resten af hendes liv skal udfolde sig. Vi kan fx se det, efter Ingeborg har fortalt Vilhelm om brevet:

”Derude, medens vi rejste om og fór fra Sted til Sted, lignede jeg vistnok mere dem ... de andre. Her ... her ... hjemme er det, jeg skal blive din Hustru.” Hun sænker Hovedet og brister i en voldsom Graad.

Eksemplet viser, at Ingeborg har det svært med tanken om, at hun nu skal være i rollen som hustru resten af livet. Hun bryder ligefrem ud i gråd, hvilket viser, at det er noget, der påvirker hende dybt.

Ingeborg virker også til at være jaloux. Det ser vi, da hun fortæller Vilhelm om det brev, hun modtog fra en ”dame”, som Vilhelm tidligere har haft en affære med. Vi hører fx Ingeborg sige: ”Først græd jeg meget – jeg var et Barn og havde troet, Du aldrig havde elsket før”. Det gør hende dermed meget ondt at vide, at hun ikke er den eneste, Vilhelm har elsket.

Kort efter hører ...